Du kan altid få os til at tjekke tænderne. Det er gratis, medmindre du beder om andre ydelser samtidigt. Men du skal vide, at man ikke kan se alt ved at kigge i munden på dyrene, da langt det meste af tanden gemmer sig under tandkødets overflade. Er tandkødet sundt og tænderne rene, får man dog ikke mistanke om problemer.
90% af alle tandsygdomme hos vores kæledyr skal findes i rødderne, derfor betragter vi det på Fasanvejens Dyreklinik, som altafgørende at der bliver taget røntgenbilleder ved enhver tandrens/tandbehandling.
Sådan foregår tandrens / tandbehandling
Hos Fasanvejens Dyreklinik laver vi tandrens og tandbehandling af hunde og katte hver eneste dag. Det foregår altid i fuld bedøvelse.
Læs om narkose generelt
Her hos Fasanvejens Dyreklinik er vores tandafdeling udstyret med det nyeste udstyr til tandrens og tandbehandlinger. Vores udstyr gør os i stand til både at rense, pudse, polere men også bore, fræse og operere tænder ud. Før i tiden brugte man meget udtrykket at ”trække tænder ud” eller at lave en ”tandudtrækning”, vi foretrækker nu i stedet at side at vi bortopererer en tand, da det er mere korrekt i forhold til hvor skånsomt vi håndterer dit dyrs tænder og mundhule. Derudover kan vi også reparere emaljeskader.
Vi starter altid en tandrens med at tage røntgenbilleder af hele munden med alle tænder og deres rødder samt lave en grundig mundhuleundersøgelse i bedøvelse. Røntgenbillederne vil blive bedømt af en af vores tanddyrlæger imens at dyret får renset alle sine tænder fri for tandsten. Hvis tænderne ser fine ud på røntgen og ved mundhuleundersøgelsen og der ikke er andet galt, så vil alle tænderne blive pudset og poleret inden dyret sendes til opvågning.
Hvis der ved mundhuleundersøgelsen viser sig at være tænder som kræver yderligere tandbehandling som f.eks. reparation af emaljeskader eller bortoperation, så vil tanddyrlægen i de fleste tilfælde kunne udføre alt dette i samme bedøvelse. Dog kan der ved meget omfattende tandproblemer blive behov for flere bedøvelser, for ikke at få en unødig lang narkose, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for dyret.