Her på Fasanvejens Dyreklinik tilbyder vores fagveterinærsygeplejerske i klinisk ernæring Amanda at lave et slankeforløb med regelmæssige kontroller, monitorering og en individuel planlagt slankeplan.
Det er veldokumenteret at overvægt selv i mild grad (10%) kan have en livsforkortende effekt samt disponere for udvikling af en række følgesygdomme som fx. diabetes, gigt, bugspytkirtelbetændelse og urinvejslidelser mm.
Et slankeprogram hos Amanda er bygget op af 1 times indledende konsultation hvor der laves en grundig vurdering og laves en plan for dit dyr. Herefter beregnes hvor lang tid et vægttab til normalvægt bør tage, og i denne periode vil der være ubegrænset kontroller hver 3-4 uge for at sikre at planen og forløbet følges korrekt. Prisen for et individuelt beregnet slankeprogram er 1800 kr. uanset hvor mange kontroller måtte blive nødvendigt.